Firmagave - Lyshus – smuk firmagave med genkendelighed, sjæl og ny funktion
Tænker du og dit firma allerede miljøvenligt? – send et grønt signal til jeres medarbejdere, kolleger eller forretningsforbindelser med en miljøvenlig firmagave fra Lene Skau. Dit firmalogo påtrykkes med serigrafitryk.
Lyshuset fra Lene Skau er bygget af genbrug. Arkitekten er glasdesigner Lene Skau. Hendes byggematerialer er kasseret termoglas fra vinduesindustrien og metaller fra skrothandlen. Genbrugsprodukter, der får nyt liv og ny funktion.
Huset er ikke et typehus, men en designerbolig, der kan modstå vejr og vind. Det er selvfølgelig indrettet med fantasi og personlighed samt en god historie.
Lyshuset leveres i en specialdesignet æske, lavet af genbrugspap, og Lene Skaus værksted benytter sig naturligvis af CO2 neutral energi.